«Det som skjer med landskapet, skjer med en sjøl» – om ytre og indre vold i reindriftssamiske samfunn.

Sammendrag

Les sammendraget på samisk >

Rapporten undersøker vold og overgrep i reindriftssamiske samfunn. Et sentralt bakteppe for studien er Sannhets- og forsoningskommisjonens rapport (2023) som har vist fram sosiale, politiske og psykologiske omkostninger av assimilerings- og fornorskningspolitikken. Studien viser at forskning på vold og krenkelser i samiske samfunn bør ta innover seg den spesifikke historiske konteksten.

Studien er finansiert av Justis- og beredskapsdepartementet. Den har blitt gjennomført på initiativ fra Norske reindriftssamers landsforbund (NRL) og i dialog med Sametinget og NRL. Prosjektet har blitt gjennomført av Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) og Samisk nasjonal kompetansetjeneste – psykisk helsevern og rus (SANKS) i tett samarbeid.

Funnene baserer seg på analyser av 17 individuelle intervju og 9 deltakere i tre fokusgruppeintervju som har bakgrunn i samisk reindrift i den norske delen av Sápmi. I tillegg har det blitt analysert intervju med 8 fagpersoner og/ eller hjelpere som enten har reindriftssamisk bakgrunn eller jobber oppimot reindriftssamiske samfunn. Det er en overvekt av kvinner i datamaterialet og et flertall kommer fra nordsamisk område, mens noen har sørsamisk bakgrunn.

Studien må ses på som utforskende og eksplorerende på minst to måter, for det første er det informantene som selv definerer hva de anser som vold og overgrep som gjør at vi belyser en bredde av ulike erfaringer. For det andre, beskriver vi hvordan sammenhengen mellom ulike former for vold og krenkelser forstås blant reindriftssamer, særlig hvilken betydning assimilerings- og fornorskningspolitikken har hatt. Disse sammenhengene bør utforskes mer både i reindriftssamiske samfunn og blant andre samiske grupper, men denne studien kan er en begynnelse.

Dette er en av de første studiene som bygger på intervjumateriale samlet inn på samisk om opplevelser av vold og krenkelser. Flere av studiens informanter forteller om voldserfaringer for første gang, blant annet forteller en eldre mann om opplevelser om å være utsatt for vold som barn og være vitne til fysisk vold av moren. Hans åpenhet er betegnende for det første av fire hovedfunn i denne rapporten.

Hovedfunn

1. Interne stigma er i ferd med å avta.

Stigma omkring det å snakke om vold og overgrep som skjer internt i reindriftssamiske samfunn ser ut til å være på vikende front. Samtlige informanter peker på historiske fremskritt for samtalen om vold og krenkelser – enten det gjelder vold og krenkelser påført utenfra eller vold som skjer internt i reindriftssamiske samfunn. De har særlig tro på ungdommen. Selv om mange betoner at det fortsatt er mer tabubelagt å snakke om vold internt, pekes det på samisk #metoo, podkaster og TV-serien Oro jaska (norsk: Hold kjeft).

(2) Det fortelles om vold som er påført utenfra og vold som skjer innad i samfunnet.

Studien viser et sammensatt og sammenvevd voldsbilde i reindriftssamiske samfunn, Informantene beskriver et bredt spekter av vold og krenkelser, som kan organiseres i fem hovedkategorier: strukturell vold, etnisk diskriminering, vold og krenkelser i forbindelse med reindriftsarbeidet, vold i storfamilien, samt seksuelle krenkelser og voldtekt. Samtidig er grensene mellom kategoriene flytende, og mange lever med flere former for vold samtidig.

Strukturell vold viser seg gjennom fornorskning, internaterfaringer, lovverk og naturinngrep som undergraver samisk språk, kunnskap, reindrift og tilhørighet. Etnisk diskriminering og samehets beskrives både som hets i offentligheten og som tvil om hvem som er «samisk nok», ofte med røtter i fornorskningsprosessen.

I reindriftsarbeidet fortelles det om fysisk vold, trusler, alkoholbruk, latent vold og normalisering av seksuell trakassering, særlig rettet mot kvinner. Vold i storfamilien omfatter vold, seksuelle overgrep og omsorgssvikt mot barn, samt partnervold der kontroll og trusler ofte fortsetter etter brudd. Kvinnene beskriver hvordan siida-tilknytning, sted, språk og identitet gjør det svært vanskelig å forlate voldelige forhold.

Mange informanter bærer på flere belastninger over tid, noe som kan forstås som poly-viktimisering og som har alvorlige konsekvenser for psykisk og fysisk helse, og for reindriftssamiske samfunn som helhet. Det peker dermed på behovet for hjelpetjenester og forskning som evner å forstå og håndtere denne kompleksiteten. Utfordringen er å integrere kunnskap om strukturell urett, reindriftas arbeidshverdag, naturforståelse, historiske traumer, vold i nære relasjoner og seksuell vold, og i tillegg se hvordan kjønn, sosial posisjon og økonomiske forhold påvirker situasjonen.

(3) Volden utenfra bidrar til å forme forståelsen av volden som skjer innad i samfunnet.

Informantene beskriver frykt for stigmatisering av samer som gruppe ved å fortelle, som igjen kan føre til taushet. Stigma og taushet kan knyttes til den hierarkiske relasjonen mellom samer og majoritetssamfunnet, som fører til en bekymring for at synliggjøring av interne problemer kan gi ammunisjon til negative bilder av samer som gruppe. Dette påfører voldsutsatte en ekstra byrde. Samtidig skyldes ikke voldsutsatte skepsis mot å fortelle kun frykt for å spre stigma. Taushet har flere uttrykk: tause hjelpere i storfamilien, taushet fordi det ikke finnes reelle hjelpealternativer, og en avvisende taushet der voldsutsatte ikke får støtte.

Informantene bruker fire hovedforklaringer på vold. De tre første er velkjent fra voldsforskningen, at voldsutøver er en «ustabil/dårlig person», vold som videreført gjennom generasjoner og vold som uttrykk for dårlig kvinnesyn og mannsdominans.

Derimot peker informantene også på «lateral vold» – destruktiv atferd innad i samiske miljøer som forstås som konsekvens av fornorskningspolitikk, naturinngrep og asymmetriske maktrelasjoner mellom det samiske og det norske. Dette antyder betydningen av at individuelle voldshandlinger må forstås i lys av flere faktorer, som kjønn, slekt, reindriftas særegne arbeidsform og historisk undertrykking.

(4) Hjelpeapparatet må være bevisst ytre og indre barrierer for hjelpsøking i reindriftssamiske samfunn.

Hjelpeapparat forstås her bredt som ulike instanser som finnes for å bedre livs- og arbeidsvilkår i reindrifta. Intervjudataene viser flere barrierer som hindrer samiske vold- og overgrepsutsatte i å søke og/eller få god hjelp. Strukturelle barrierer handler særlig om historisk og nåtidig mistillit til stat og hjelpeapparat, forankret i kolonisering og fornorsking, og forsterket av erfaringer med sviktende oppfølging og det å ikke bli trodd.

Manglende språk og kulturkompetanse i tjenestene gjør at samiske brukere ofte må «kurse» hjelperne, og at et hjelpeapparat rigget etter en norsk, individuell logikk kolliderer med reindrift som mer kollektiv, familiebasert livsform.

Kulturelle barrierer knyttes til det som ofte omtales som samisk «taushetskultur»: sterke normer for selvstendighet, høy terskel for å klage, og vekt på fellesskap og slekt framfor individets behov. Frykt for å «henge ut» familie, siida eller samisk kultur, og for å ødelegge nødvendige samarbeidsrelasjoner i reindrifta, kan gjøre det vanskelig å anmelde eller bryte ut – særlig for kvinner som risikerer å miste livsgrunnlag og barnas tilknytning til reindrifta. Små lokalsamfunn, tette slektsrelasjoner og behovet for anonymitet forsterker dette.

Samtidig understrekes betydningen av å se ytre press mot reindrifta, sosioøkonomisk press og levekårsutfordringer som sentrale rammer for vold og taushet, ikke bare «samisk kultur» i seg selv.

Studien argumenterer for betydningen av et utvidet voldsbegrep for å forstå vold i en reindriftssamisk kontekst. Et utvidet voldsbegrep inkluderer strukturell vold, vold mot natur og «lateral vold» – destruktiv atferd innad i samiske miljøer som kan forklares med i bakgrunn av vold som er påført eksternt. Samtidig er det viktig å understreke at ytre press hverken er den eneste forklaringen for voldelig handlinger. Kjønn er en sentral dimensjon, og virker sammen med individuelle faktorer, slekt, økonomi, lokalsamfunnet normer og historiske traumer.

Vold har komplekse årsakssammenhenger. Vi etterlyser mer forskning på sammenhenger mellom fornorskingspolitikk, marginalisering og vold blant flere samiske grupper, og hvordan skape varig forbedringer i hjelpetjenestene. Det finnes en vilje og et sterkt ønske om å adressere vold i informantenes fortellinger, og en tro på forbedring. Håpet er at denne rapporten ved å belyse utfordringer i reindriftssamiske samfunn kan bidra til endring.

Coahkkáigeassu

Dán raporttas guorahallat veahkaválddálašvuoda ja seksuála illasteami boazodoalloservodagain. Okta guovddáš vuoddu dutkamii lea Duohtavuodaja soabahankommišuvnna raporta (2023) mii lea cájehan sosiála, politihkalaš ja psykologalaš goluid assimilašuvnna- ja dáruiduhttinpolitihka geažil. Dutkan cájeha ahte go dutká veahkaválddálašvuoda ja seksuála illasteami, de berrešii váldit vuhtii dan spesifihkka historjjálaš konteavstta.

Justiisa- ja gearggusvuodadepartemeanta lea ruhtadan dutkama. Norgga Boazosápmelaccaid Riikkasearvi (NBR) vuolggahii dutkama, ja lei dialoga Sámedikki ja NBR:a gaskkas. Prošeakta lea Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) ja Sámi našuvnnalaš gealbobálvalus – psyhkalaš dearvvašvuodasuddjen ja gárrendili (SÁNAG) ovttasbargoprošeakta.

Gávdnosiid vuoddun leat individuála jearahallamat main ledje 17 oasseváldi ja golbma fokusjoavkku main ledje 9 oasseváldi geain lea duogáš Norgga beale Sámi boazodoalus. Dasa lassin leat maiddái analyserejuvvon jearahallamat mat leat cadahuvvon 8 fágaolbmuin ja/dahje ámmátvehkiin geain lea boazodoalloduogáš dahje barget boazodoallobirrasis. Leat eanaš nissonolbmot searvan jearahallamiidda ja eatnašat leat eret Davvi-Sámi guovlluin, ja muhtimiin lea Lulli-Sámi duogaš.

Dutkan ferte gehccojuvvot guorahallan ládje ja suokkardeaddjin unnimus guovtte ládje, vuosttažettiin leat informánttat geat ieža definerejit maid sii oaivvildit lea veahkaváldi ja seksuála illasteapmi mii dahká ahte mii calmmustahttit iešgudetlágan vásáhusaid. Dastto mii govvidit movt boazosápmelaccat ipmirdit veahkaválddi ja seksuála illasteami, earenoamážit makkár mearkkašupmi assimilašuvdna- ja dáruiduhttinpolitihkas lea leamaš. Oktavuodat berrejit suokkarduvvot eambbo sihke boazodoalus ja eara sámi álbmogiin, muhto dát dutkan sáhttá lea álgun.

Dát lea okta dain vuosttaš dutkamiin mii lea vuodduduvvon sámegielat informánttaid veahkaválddi vásáhusaid irra. Dutkama informánttain muitaledje má.ggas veahkaválddi birra vuosttaš geardde, earret eará muitala okta vuoras dievdu ahte lea mánnán gillán veahkaválddálašvuoda ja ahte lea leamaš vihtanin go su eadni gillái fysalaš veahkaválddálašvuoda. Su rabasvuohta calmmustahttá vuosttaža njealji váldogávdnosis.

(1) Siskkáldas stigma lea njiedjamin

Stigma mii guoská dasa ahte ságastallat veahkaválddi ja illasteami birra boazodoalloservodagain, orru njiedjamin. Buot informánttat cujuhit historjjálaš ovdaneapmái veahkaválddi ságastallama ektui – sihke veahkaválddi ja illasteami mii boahtá olggobealde ja veahkaválddi mii dáhpáhuvvá siskkobealde boazodoalloservodagain. Sis lea earenoamážit doaivva nuoraide. Vaikko má.ggas deattuhit ahte servodagas lea ain hui tabu ságastallat veahkaválddi birra, de cujuhuvvo sámi #metoo, podkásttaide ja TV-ráidui «Oro jaska».

(2) Muitalusat olgguldas ja siskkaldas veahkaválddi birra servodagas

Dutkan cájeha ahte veahkaválddálašvuohta boazodoalloservodagain lea oalle má.ggadáfot. Informánttat govvidit má.ggalágan veahkaválddálašvuoda ja loavkideami, maid sáhttá bidjat vida váldokategoriijaide: struktuvrralaš veahkaválddálašvuohta, etnalaš diskrimineren, veahkaválddálašvuohta ja loavkideapmi boazodoallobarggus, veahkaváldima birra stuorabearrašis, ja maiddái seksuála illasteamit ja veagalváldin. Eai leat nu cielga rájit daid kategoriijaid gaskkas, ja má.ggas gillájit má.ga iešgudetlágan veahkaváldima oktanaga.

Struktuvrralaš veahkaváldi dáhpahuvvo dáruiduhttima bokte, internahttavásáhusain, lágaid bokte ja luonddu sisabáhkkema bokte mat goaridit sámegiela, árbediedu, boazodoalu ja gullevašvuoda. Etnalaš diskrimineren ja sámevašši dáhpahuvvo sihke almmolaš cielaheapmin ja eahpecielggasvuohta das ahte gii lea “doarvái sápmelaš”, mas leat dávjá ruohttasat dáruiduhttinproseassas.

Boazodoallobarggus muitalit fysalaš veahkaválddi birra, áitagiid, alkoholageavaheami, lateanta veahkaválddi ja ahte seksuála loavkideapmi normaliserejuvvo, earenoamážit nissonolbmuid vuostá. Sogás dáhpahuvvet maid veahkaváldimat, seksuálalaš illasteamit ja mánáid fuolahusváilli, ja maiddái guimmešveahkaválddi go bearráigeahccan ja áitagat jotket ma..el go guimmežat leaba heaitalan. Nissonolbmot govvidit movt siidda gullevašvuohta, báiki, giella ja identitehta dahket hui váttisin guoddit veahkaválddálaš eallinguimmiid. Má.ggat informánttat guddet má.ggaid nodiid guhkes áiggi, juoga mii sáhttá dulkojuvvot poly-viktimiseremin ja mas leat duodalaš váikkuhusat psyhkalaš ja fysalaš dearvvašvuhtii, ja maiddái boazodoalloservodahkii. Dat cájeha dasto ahte lea dárbu veahkkebálvalusaide ja dutkanbargguide mat nagodit ipmirdit ja giedahallat dakkár má.ggadáfot áššiid. Sáhttá leat hástalussan ovttastahttit máhtolašvuoda struktuvrralaš vearrivuoda birra, boazodoalu árgabeaivválaš bargguid, luondduáddejumi, historjjálaš traumaid, veahkaválddi lagas gaskavuodain ja seksuálalaš illasteami, ja vel dasa lassin guorahallat movt sohkabealit, sosiála posišuvdna ja ekonomalaš dilli váikkuhit dilálašvuoda.

(3) Olgguldas veahkaváldi váikkuha movt siskkaldas veahkaváldi servvodagas ipmirduvvo

Informánttat govvidit balu ahte sámi álbmot ollislaccat stigmatiserejuvvo jus sii muitalit, mii fas sáhttá mielddisbuktit jaskatvuoda. Stigma ja jaskatvuohta sáhttá cadnot sápmelaccaid ja majoritehtaservodaga gaskasaš hierárkalaš oktavuhtii, mii mielddisbuktá balu dasa ahte calmmustahttit siskkáldas váttisvuodaid jus dat sáhttá vearáskahttit negatiiva jurdagiid sápmelaccaid birra. Dat mielddisbuktá lassinoadi sidjiide geat gillájit veahkaválddi. Ii leat dušše dat ballu ahte stigma leavva mii dagaha ahte sii eai leat nu mielas muitalit veahkaválddi birra. Jaskatvuohta lea má.ggabealat: jaskkes veahkit stuorabearrašis, jaskatvuohta danne go eai gávdno duohta veahkkealternatiivvat, ja jaskatvuohta mii hilgu dan ládje ahte sii geat gillájit veahkaválddi eai oacco doarjaga.

Informánttat atnet njeallje váldocilgehusa veahkaválddi birra. Dat golbma vuosttaža leat gulustuvvon dutkamis veahkáválddi birra, ahte veahkaváldi lea «stádismeahttun/heajos olmmoš», veahkaváldi mii lea jotkojuvvon buolvvas bulvii ja veahkaváldi mii govvida heajos nissonoainnu ja servvodat gos dievddut mearridit. Informánttat maiddái cujuhit «laterála veahkaválddi» – billisteaddji láhttenvuohki sámi servodagain mii ipmirduvvo dego váikkuhus dáruiduhttinpolitihka geažil, luonddusisabahkkemat, ja Sámi ja Norgga asymetralaš fápmooktavuohta. Dat geažuha ahte leat má.ga faktora maiguin individuála veahkaváldindagut fertejit áddejuvvot, nu go sohkabealli, sohka, boazodoalu bargovuohki ja historjjálaš duolbman.

(4) Veahkkebálvalusat fertejit ipmirdit boazodoalloservodagaid olgguldas ja siskkáldas barriearaid ohcamis veahki

Veahkkebálvalusat mearkkašit dán oktavuodas iešgudetlágan instánssaid matgalget buoridit eallin- ja bargoeavttuid boazodoalus. Gávdnosat cájehit má.ga barrieara mat hehttejit sámi veahkáváldima ja seksuála illasteaddji gillájeddjiid ohcat ja/dahje oažžut buori veahki. Struktuvrralaš barriearain lea sáhka earenoamážit historjjálaš ja dálá eahpeluohttámuš stádii ja veahkkebálvalusaide koloniserema ja dáruiduhttima bokte, ja go vel cuovvoleapmi váilu ja go earát eai jáhke sidjiide. Go sámi giella- ja kulturgelbbolašvuohta váilu, de dagaha dat ahte sámi geavaheaddjit dávjá šaddet oahpahit ámmátvehkiid, ja go veahkkebálvalusat leat ráhkaduvvon Norgga individuála jurddašanvuogi mállen, de ii dat heive boazodollui mas lea eambbo kollektiiva, bearašvudot eallinvuohki. Kultuvrralaš barriearat dávjá cadnojit dasa mii gohcoduvvo «jávohisvuodakultuvran»; cielga norpmat iešbirgemii, dat jurdda ahte ii galgga váidalit, ja ahte galgá iežas birrasa ja soga birra jurddašit ovdalii iežas dárbbuid birra. Ballu govvidit bearraša, siidda dahje sámi kulturvrra boastut, ja billistit ovttasbarggu boazodoalus, sáhttá dahkat váttisin váidit dahje heaitalit – earenoamážit nissonolbmuide go sáhttá manahit birgenlági ja mánáid gullevašvuoda boazodollui. Smávva servodagat, sohkarelašuvnnat ja dárbu leat anonyman nanosmahttá dan. Seammás deattuhuvvo ahte lea dárbu geahccat olgguldas váikkuhemiid boazodoalu vuostá, sosioekonomalaš váikkuhemiid ja eallindilálašvuoda hástalusaid guovddáš rámman go hupmat veahkaválddi ja jávohisvuoda birra, ii dušše “sámi kultuvrra” birra oktonas.

Dát dutkan ákkastallá mearkkašumi viiddidit veahkaválddi doahpaga vai ipmirdit veahkaválddi boazodoalu konteavsttas. Dat fátmmasta struktuvrralaš veahkaválddi, luonddu veahkalválddi ja «laterála veahkaválddi» – billisteaddji láhttenvuohki Sámi servodagas mii sáhttá cilgejuvvot dainna ahte veahkaváldi lea dahkkon olgguldasas. Seammás lea deatalaš deattuhit ahte olgguldas váikkuheamit ii leat áidna cilgehus veahkaválddálaš daguide. Sohkabealli lea guovddáš dimenšuvdna, oktan individuála fáktoriiguin, sohka, ekonomiija, báikegoddi, norpmat ja historjjálaš traumat. Veahkaválddi hástalusain leat kompleaksa sivvaoktavuodat. Mii ohcalit eanet dutkama makkár oktavuodat leat dáruiduhttinpolitihkas, marginaliseremis ja veahkaválddi iešgudet sámi servodagaid gaskkas, ja movt hápmet bistevaš ja buori veahkkebálvalusaid.

Informánttain lea dáhttu ja cielga sávaldat giedahallat vásáhusaid veahkaválddi birra, ja sis lea doaivva ahte šattašii buoret. Dat raporta cuvgeha hástalusaid boazosámi servvodagain ja doaivumis dat sáhttá váikkuhit dasa ahte dilli rievdá.